fredag den 27. januar 2012

Rafting, horserace and tragedy!


Riverrafting! Det var netop dette vores første søndag i Rotorua blev brugt på, og hold op, hvor var det genialt. Det var for fedt! Vi blev udstyret med våddragter, hjelme og sko, og begav os ud på vandet. Jeg må sige, at jeg overskred en grænse, da jeg pludselig skulle springe ud fra en af klipperne i området og ned i vandet. Jeg, som knap nok har taget en vippe ned i en pool, skulle pludselig springe fra en flere meter høj klippe ned i en flod! Pueha. Men fedt, dét var det! Og ikke mindst, så kom man lidt ud af sin tryghedszone, når vi skulle ned af vandfaldende i gummibåden. Men det var så nice! Vi var inddelt i to både, og vores båd havde, hvad jeg synes, den fedeste guide. Pete. Han var virkelig cool! Og lidt af en snack også. Haha. Anyway, udsigten, området og naturen – ja, endnu engang var det et helt igennem fantastisk syn.
Selvfølgelig tabte jeg min åre på et tidspunkt, og no mercy; jeg sprang i vandet og svømmede efter den.
Da vi efter nogle timer, som gik virkelig stærkt, var færdige, skulle vi bære bådene op til bilerne, skifte tøj og derefter blev vi kørt hen til det sted, hvor vi startede, og her mødte vi synet af en masse sandwich, frugt, chips, småkager, juice og kaffe. Det var SÅ lækkert. (Og ja, nu tænker I sikkert, at det er typisk mig at nævne alt maden, haha. Men det var virkelig lækkert! Specielt efter sådan en tur, hvor man virkelig havde givet den gas med roning og masser af oplevelser).

Mandag havde vi vores første time i Teambuilding og Projektstyring. Timen var primært praktisk i form af en masse lege, hvor vi fik indsigt i forskellige .

Til slut skulle vi lave et lille projekt på en time, hvor vi skulle udvikle noget der kunne beskytte et æg kastet fra ca. 5 meters højde.
Vores gruppe udviklede FLEGG; ”Flying Egg”, med sloganet ”Noget der ka’ beskytte et æj”. Haha. Dog virkede den ikke helt, da det galt.

Om aftenen stod den på indkøb af mad i større mængder, og spørgsmålet kom: Hvordan skal vi transportere det hjem igen? Vi besluttede os for at medbringe vores små rygsække, da de andre synes det ville være lige pinligt nok at medbringe vores store backpacker rygsække, bortset fra mig, som selvfølgelig var ligeglad, og handlede ind med min store rygsæk. Den vejede så også ”kun” omkring 15 kilo, da vi gik hjemad…. Men smart, dét var det! Godt tip til fremtidig handlen. Og vi fik os et godt grin!

Efter vi havde spist, mødtes vi alle sammen over i fællesrummet, hvor den stod på film og is! Super hyggeligt.

Tirsdag, midt i undervisningen, kom politet, og vi skulle alle sammen afhøres, da der var fundet et lig i parken lige ved siden af vores hostel. Det skal siges, at vi krydser denne park, når vi går ind til byen, og bold og solbadning forekommer til tider også i parken.
To kvindelige betjente stod for afhøringerne, og de var rigtig søde. De havde vist ikke så meget at gå ud fra, og det var rutine at de afhører folk der er omkring området. Ingen af os havde hørt noget eller set noget usædvanligt. Men det var meget uhyggeligt og forfærdeligt, at der aftenen før var sket et mord max 300 meter fra, hvor vi befandt os. Det var som at være med på sidelinjen i en film. Anyway, det er virkelig vanvittigt. Det lyder til at være en 64-årig mand, der er blevet dræbt af fire unge mellem 14 og 21.

Senere på dagen lå vi ude i parken og solbadede og spillede bold, og så kom der en masse betjente, som undersøgte hele parken for spor. Det var meget underligt at opleve sådanne omstændigheder.  

Onsdag, tog Line, Simone, drengene og jeg ud til Blue Lake, som er en stor sø med skov omkring. Her badede vi og gik en tur i skoven omkring søen, som nærmere lignede en jungle. Der var virkelig flot!
De andre stod for madlavningen, da det var vores første rigtige højskole aften! Det var dejligt bare at kunne sætte sig til bordet uden at røre en finger, haha. Senere havde Thomas, vores underviser i Teambuilding og projektstyring, sørget for underholdning, som bestod af et spil han selv har kreeret: Johnny Weismüller’s. Det var virkelig sjovt. Nogle steder skulle man gætte en historie, som vi hver især havde fortalt (hemmeligt vel og mærket) til Thomas om formiddagen. Her havde han også filmet os, mens han bestemte, hvilken sang vi skulle synge til. Så nogle steder i spillet skulle vi gætte, hvilke sange folk sang, hvilket var yderst morsomt, da største delen ikke kunne sangene! HAHAHA! ’amen det var genialt. Der er meget mere i spillet, men det må I høre om en anden gang.

I dag, fredag, har nogle af os været til horse på væddeløbsbanen her i byen, hvilket var en god oplevelse, bortset fra, at Simone og jeg tabte 13 dollars hver, haha. I morgen, lørdag, skal nogle af tøserne og jeg hygge om dagen og senere i byen!

Desuden får jeg MEGET af vide, at jeg VIRKELIG snakker meget nordjysk, og de påpeger det meget med de ord samt vendinger og accent jeg bruger. Det er meget sjovt, nu når man ikke selv bemærker det. Haha. Og de andre har meget sjov ud af det!

Vi ses, dejlige mennesker.
Knus! 

lørdag den 21. januar 2012

Adventure race!


Hi peops!
Vores sidste, og anden dag, i Auckland blev brugt på Adventure Race rundt i byen. Vi blev inddelt i hold, og mine holdmedlemmer var Line, Simone, Bjørn og Tobias. 
Vi fik en seddel med nogle ting vi skulle nå, ting vi skulle gøre, tage billeder af og medbringe tilbage. 
Der var rigtig godt vejr, og det var meget sjovt at finde rundt byen og spørge folk om forskellige mærkværdige ting. Fx. skulle nogle af holdets medlemmer løbe om kap med nogle random personer, og vi skulle tage et billede med minimum tre fisk fra Auckland Fish Market, hvor vi spurgte nogle af medarbejderne om vi måtte holde deres fisk. 


Efter en god dag med MANGE bakker (det er seriøst som San Fran., der er bakker über alles!!!).

Da alle var tilbage, og vi havde afleveret vores billeder og svar til Thomas, tog vi en tur på stranden, og efterfølgende op til One Tree Hill, som er en vulkan/bjerg, hvor der engang var ét træ indtil en maori aktivist havde fællet det i protest.
Men sikke en udsigt! Det er noget af det flotteste jeg nogensinde har set. Wauw!

Om aftenen tog nogle ud for at spise, nogle lavede sandwich på vores hostel . Line og jeg skulle have noget hurtigt, og endte på McD.
Efter spisning var vi nogle der tog op i Skytower, hvor vi ville have været ude på Skywalk, hvor du går ude på noget gitter, mens du kan se ned, og er spændt fast i noget wire. Desværre var dette lukket, og vi kunne kun komme op i tårnet og se udsigten, hvilket også var helt fantastisk!
Vi mødtes med resten på Fathers Ted’s, en Irish Pub, hvor der var live musik. Kl. 23 tog vi ind på karaoke baren ved siden af. Dette var yderst morsomt, og vi fik sunget en masse! Vi sang hele natten, og var ikke hjemme før kl. 4, hvor vi valgte at pakke vores ting, så vi ikke skulle gøre det om morgenen inden turen gik til Rotorua.

Torsdag ankom vi til Rotorua, og blev indlogeret på vores hostel KiwiPaka. Her er ufattelig hyggeligt, og Kat & Malcolm, som står for det, er så søde. Alle medarbejderne er faktisk ufatteligt venlige.
Vi fik en rundtur i byen med vores bus, og fik handlet ind til aftensmad. ”Taberne” af adventure race skulle lave aftensmad til de andre. Vores hold blev desværre taberne med ÉT POINT! Vi nåede aldrig den ene af de to bonusposter, pga. vi ingen taxaer kunne få, da vi var fem personer. Desværre, for ellers havde vi vundet. Bitterhed? Jo tak! Er jo en meget dårlig taber, som nogle af jer ved ;) Haha.
Anyways, vi valgte at lave burger og pomfritter, hvilket var super lækkert, eftersom det blev på grillen! Mmmmh!


Om aftenen var Simone, Line og jeg, og alle fyrene i den MEGET varme pool, som er på vores hostel. Den er 39°C, hvilket jeg synes er lige varmt nok – den måtte gerne være bare én tand koldere.

I dag, lørdag, har vi været på Hobbit tur, hvor vi har set stedet, hvor Ringenes Herre er blevet optaget. Det var så flot! Og virkelig, virkelig sødt! Sarah og jeg blev enige om, at vi flytter ind i et af de små huse. Wauw! Sådan en lille landsby vil jeg gerne bo i, haha.
Det var alt for nu. Jeg har det godt! Og i morgen skal vi ud at riverrafte! So long, folks. 
Kram fra NZ! 

tirsdag den 17. januar 2012

På en lang rejse.

Hej alle!

Så kom dagen for afrejse! Hold op, hvor tiden den går stærkt, og efter en lang rejse er jeg endelig ankommet til Auckland, New Zealand!

Søndag morgen klokken lidt i syv mødtes jeg med Nanna og Simone i Ålborg lufthavn, hvorfra vi sammen skulle flyve til København, hvor vi skulle mødes med de andre kl. 11.
I lufthavnen mødte vi også en af vores medrejsende, Alexander.


Eftersom vi allerede var i København lidt i ni, brugte vi ventetiden på Starbucks med sandwich, juice og kaffe, til dem der drikker det, indtil mødetidspunktet.
Kl. 11 mødtes vi med resten af gruppen ved Baresso, og efter lidt information gik turen til check-in.

Inden vores afrejse fra København mod Bangkok fik Simone og jeg vores sidste danske hotdog i en længere periode - og den var bare god. Smil. 

Kl. 14 var der take-off, og de næste 9-10 timer blev brugt i luften, hvor den stod på søvn, en lille smule film samt aftens- og morgenmad, som var yderst godt i forhold til, at det var flymad. Menu: Beef curry med ris samt brød, kage og lidt ekstra, og morgenmaden bestod af omelet, yoghurt, frugt, croissanter, boller og lidt ekstra. (I know, I har ikke en skid at bruge menuen til, men god info, ikke? haha)

Vi landede i Bangkok ca. 6.30 lokal tid (de er seks timer foran Danmark), hvor vi skulle opholde os hele dagen indtil afgangen mod NZ kl. 19.50 lokal tid.
Vi skulle bruge dagen på at lege turister i byen, og vi kom ud til mødet med en lille og meget smilende kvinde – Bé! Hun skulle være vores guide hele dagen.
Der var omkring 30 °C, så inden vi ville begive os ud i Bangkok skulle der skiftes til shorts!


Vi mødtes med vores anden guide, Dom, og tog med sky-train og båd videre Vi skulle med sky-train og båd videre hen til et tempel (sorry, don't remember the name!). 
Dernæst tog vi med Tuc Tuc til Grand Palace, som er meget, meget flot. Til trods for, at jeg har været der én gang i forvejen var det stadig en oplevelse at se de smukke og farverige statuer og bygninger. 
For at få lov til at bevæge os rundt derinde skulle vi leje noget tøj, da vores eget ikke var censureret nok, og udfaldet af dette blev noget af et syn. Tøjet var meget varmt at have på, og desværre tog varmen og trætheden en del af vores koncentration væk fra historierne om diverse dele. 

Frokosten var på forhånd arrangeret af vores to søde guider på en restaurant.Da den første ret, fried omelet, kom på bordet, udløste vores sultne maver tanken om dette var det eneste, men denne tanke blev hurtigt kasseret, da der efterfølgende vælter ud med retter. Fiskekager, kylling indpakket i en form for blade, suppe med kokosmælk, limeblade, svampe & noget kylling, curry med fiskekager, stegte ris med rejer, agurketallerken og til sidst en masse frugt bestående af ananas, dragefrugt og vandmelon.

Efter frokosten var vi med båd på sejltur på main steam, hovedfloden i bangkok, og bevægede os ud på sidekanalerne, hvor vi så mange små, faldefærdige huse. Vi fodrede også nogle store fisk, som var i vandet.

Til sidst var vi en times tid i et center, som hedder MBK, men stort set alle var meget trætte, og der blev derfor ikke købt ret meget andet end nogle småting.
VILDT: Bé gav os en smagsprøve på Thailandske snacks: silk worms og bamboo worms. Hun fortalte at bambus ormene befinder sig inde i bambus, og senere udvikler sig til sommerfugle, og ud fra silke ormene kan man få lavet det stof vi idag forbinder med silke. JA, jeg har spist orme!!!
De smagte ikke af så meget, da man lige fik dem ind i munden, men da man begyndte at tygge og fik eftersmagen, så var det ikke ligefrem min kop te! Pueha. Dog var bambus ormen/larven bedre end silke ormen! 
BILLEDER FØLGER!!

Om aftenen gik turen som sagt til Auckland, NZ! En flyvetur på ca. 11 timer. Jeg gik ud som et lys da vi lettede, og var stort set kun vågen da der kom aftens- og morgenmad.
Vi ankomst til Auckland lidt i et, lokal tid, og nu er vi tolv timer længere fremme end jer hjemme i Danmark.
Jeg er nu ankommet og indlogeret på vores hostel i Auckland, hvor vi skal tilbringe de næste dage. Nu vil jeg snart i seng.
Jeg har det godt. Alle I gruppen er rigtig søde. See ya’, Denmark!



Forresten: Jeg beklager, hvis denne blev ALT for lang, men der var bare så meget at fortælle, og når først jeg kommer igang, så er jeg ikke til at stoppe.