lørdag den 21. januar 2012

Adventure race!


Hi peops!
Vores sidste, og anden dag, i Auckland blev brugt på Adventure Race rundt i byen. Vi blev inddelt i hold, og mine holdmedlemmer var Line, Simone, Bjørn og Tobias. 
Vi fik en seddel med nogle ting vi skulle nå, ting vi skulle gøre, tage billeder af og medbringe tilbage. 
Der var rigtig godt vejr, og det var meget sjovt at finde rundt byen og spørge folk om forskellige mærkværdige ting. Fx. skulle nogle af holdets medlemmer løbe om kap med nogle random personer, og vi skulle tage et billede med minimum tre fisk fra Auckland Fish Market, hvor vi spurgte nogle af medarbejderne om vi måtte holde deres fisk. 


Efter en god dag med MANGE bakker (det er seriøst som San Fran., der er bakker über alles!!!).

Da alle var tilbage, og vi havde afleveret vores billeder og svar til Thomas, tog vi en tur på stranden, og efterfølgende op til One Tree Hill, som er en vulkan/bjerg, hvor der engang var ét træ indtil en maori aktivist havde fællet det i protest.
Men sikke en udsigt! Det er noget af det flotteste jeg nogensinde har set. Wauw!

Om aftenen tog nogle ud for at spise, nogle lavede sandwich på vores hostel . Line og jeg skulle have noget hurtigt, og endte på McD.
Efter spisning var vi nogle der tog op i Skytower, hvor vi ville have været ude på Skywalk, hvor du går ude på noget gitter, mens du kan se ned, og er spændt fast i noget wire. Desværre var dette lukket, og vi kunne kun komme op i tårnet og se udsigten, hvilket også var helt fantastisk!
Vi mødtes med resten på Fathers Ted’s, en Irish Pub, hvor der var live musik. Kl. 23 tog vi ind på karaoke baren ved siden af. Dette var yderst morsomt, og vi fik sunget en masse! Vi sang hele natten, og var ikke hjemme før kl. 4, hvor vi valgte at pakke vores ting, så vi ikke skulle gøre det om morgenen inden turen gik til Rotorua.

Torsdag ankom vi til Rotorua, og blev indlogeret på vores hostel KiwiPaka. Her er ufattelig hyggeligt, og Kat & Malcolm, som står for det, er så søde. Alle medarbejderne er faktisk ufatteligt venlige.
Vi fik en rundtur i byen med vores bus, og fik handlet ind til aftensmad. ”Taberne” af adventure race skulle lave aftensmad til de andre. Vores hold blev desværre taberne med ÉT POINT! Vi nåede aldrig den ene af de to bonusposter, pga. vi ingen taxaer kunne få, da vi var fem personer. Desværre, for ellers havde vi vundet. Bitterhed? Jo tak! Er jo en meget dårlig taber, som nogle af jer ved ;) Haha.
Anyways, vi valgte at lave burger og pomfritter, hvilket var super lækkert, eftersom det blev på grillen! Mmmmh!


Om aftenen var Simone, Line og jeg, og alle fyrene i den MEGET varme pool, som er på vores hostel. Den er 39°C, hvilket jeg synes er lige varmt nok – den måtte gerne være bare én tand koldere.

I dag, lørdag, har vi været på Hobbit tur, hvor vi har set stedet, hvor Ringenes Herre er blevet optaget. Det var så flot! Og virkelig, virkelig sødt! Sarah og jeg blev enige om, at vi flytter ind i et af de små huse. Wauw! Sådan en lille landsby vil jeg gerne bo i, haha.
Det var alt for nu. Jeg har det godt! Og i morgen skal vi ud at riverrafte! So long, folks. 
Kram fra NZ! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar