lørdag den 24. marts 2012

Queenstown + Frivilligt arbejde i Wanaka!


Turen til Queenstown var lang. Busserne gik ikke direkte, så vi måtte tage af sted søndag morgen kl. 7.15 efter kun få timers søvn grundet bytur lørdag aften/nat i Nelson (som, btw., var intet mindre end amazing!),. Morgenen var præget af stress og forvirring, da vi havde sovet fra vækkeuret og vågnede blot 30min. før vi blev hentet af bussen. Vi nåede det, og var endda ved stoppestedet før tid, og sagde ”Hej” til en bustur på knap 10 timer til Frans Josef fordi der skulle holdes SÅ mange pauser …. Dog fik vi brugt den lange tur på at indhente nattesøvnen vi aldrig fik, haha.
Én overnatning på Chateau Frans (det lyder som en fancy hotel, men er altså kun et hostel) i Frans Josef stod den på inden vi mandag morgen blev hentet af bussen igen og satte kursen mod vores final destination: Queenstown. Queenstown mødte os sidst på eftermiddagen, og vi blev indlogeret på vores hostel Pinewood Lodge. Her bestod hostlet af flere små huse bestående af flere værelser og et fælles køkken, bad og stue.

Queenstown er en hyggelig lille by med masser af liv og glade mennesker. Den er kendt for sit store natteliv som vi fik hilst på et par gange, blandt andet til Sankt Patricks dag, hvor næsten alle var klædt i grønt og der var pynt de fleste steder.

Tiden i Queenstown blev også brugt på ekstremsport i form af Canyon Swing samt NZ’s højeste bungy jump på 134 meter!
Begge dele var sygt fedt! Adrenalin suset som du får når du springer, det er helt fantastisk! Jeg er så glad for jeg gjorde begge dele, især 134 meters bungy. Jeg var ret nervøs inden, og selvfølgelig skulle jeg være den første af os fra der kender hinanden til at springe, men det var SÅ fedt. Det er helt sindssygt!! Wauw. Videoer ligger på facebook!

Desuden hyggede vi bare rundt i byen, kiggede i butikkerne, nød havnen og den dejlige sol der var alle dagene, og fik den kendte og populære FERG-burger, som kun fås her! HAPS den var lækker!!

Søndag morgen tog vi bussen til Wanaka, hvor vi blev hentet af Nick, hos hvem vi skal lave frivilligt arbejde i en uge. Han bor lige uden for Wanaka med sin kone Ann og deres tre børn Cara, Liam og Connor på henholdsvis 9, 14 og 16 år.  De er utrolig flinke, Nick er en meget venlig og glad mand!
Cara, ja, hende er der masser af gang i!
Vores første dag bagte vi chocolate truffles med Cara (er I vimmer de var gode!!!), og så hjalp vi med at drive får, samt med at give dem en form for medicin. Åh, hvor jeg elsker får. De er så søde, især lammene.

Mandag ordnede vi hvidløg, stilk og jord skulle fjernes, og ”blomsten” i toppen skulle sorteres fra til ny såning. Dette gjorde vi med radioen kørende i baggrunden imens vi nød den højtstående sol.
Nick lavede lækker lunch til os, som bestod af lækre grøntsager på et stykke ristet brød med smøreost.

Tirsdag stod den igen på hvidløg i den dejlige sol. Om eftermiddagen tog vi med Nick ind til Recycle og hjalp med at sortere pap, plastik, papri, dåser og glas. Efterfølgende var vi et smut med inde i byen, og blev derefter sat af ved Mt. Iron, hvor vi tog en gåtur op ad bjerget.
Smagte for første gang pumpkin pie, som var Nicks form for hurtig frokost, haha. Det var sygt lækkert.

Onsdag ordnede vi igen hvidløg, men  kun for nogen tid, så gik vi i gang med at gøre et af deres bede klar til såning! (Weiding)
Igen var vejret fantastisk: endnu en dag med sol, varme og skyfri himmel.

Torsdag hjalp vi med at gøre klar til markedet om eftermiddagen, så vi vejede bønner og salat og pakkede disse i poser, samt gjorde salat rent, så det var klar til at kunne sælges. Vi stod for madlavningen denne aften. Vores plan var at vi ville introducere dem for frikadeller, men de havde intet svinekød, så det måtte blive til hakkebøffer med bløde løg og kartofler med brun sovs, som ikke blev brun, da vi ingen kulør havde… Men godt smagte det, og til dessert havde vi lavet rødgrød med fløde, som var en stor succes – udtalen synes dog at være svær, haha.

Fredag eftermiddag, da vi var færdige med at arbejde, kom Fie og besøgte os for at tjekke om alt var vel. Efter aftensmad tog Simone og jeg i biografen med Fie og en der hedder Maja. Vi var i Cinema Paradiso, som Nick havde anbefalet os, da den inden for det næste halve år vil lukke. Det var en sjov oplevelse. Du kommer ind til vægge fyldt med plakater. Toilettets vægge var dækkede med plakater og et spejl med udseende som en sol prygede væggen.
Inde i salen var der diverse sofaer, flysæder og lænestole man kunne slænge sig i, og ikke mindst en bil, hvori man kunne sidde og få fornemmelsen af at være i drive-in, haha. Selvfølgelig placerede vi os i bilen! Midt i filmen blev der holdt en kort pause, hvor der var mulighed for at gå på toilettet eller købe en af deres nybagte cookies, mums.

I dag har vi ordnet lidt bede og hvidløg, og så begyndte det at regne! Første regnvejrsdag under vores besøg her.

Vi bruger aftenenerne på at spille kort og drikke te, Simone og jeg. Ellers spiller vi lidt med henholdsvis Liam eller Cara. At pjatte med de to har vi også gjort meget i, specielt med Liam! Haha. Åh, vi har haft det sjovt.
Vi har fået lækker mad alle dage, og varm frokost hver dag, for ikke at forglemme DESSERT hver dag, mmmmh! I could easily get use to that, haha. 
I dag er det tid til at sige farvel, og Simone og jeg drager på roadtrip! Det bliver mærkeligt at sige farvel, da vi har haft en virkelig god uge. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar