Queenstown + Frivilligt arbejde i Wanaka!

Turen til Queenstown var lang. Busserne gik ikke direkte, så vi måtte tage af sted søndag morgen kl. 7.15 efter kun få timers søvn grundet bytur lørdag aften/nat i Nelson (som, btw., var intet mindre end amazing!),. Morgenen var præget af stress og forvirring, da vi havde sovet fra vækkeuret og vågnede blot 30min. før vi blev hentet af bussen. Vi nåede det, og var endda ved stoppestedet før tid, og sagde ”Hej” til en bustur på knap 10 timer til Frans Josef fordi der skulle holdes SÅ mange pauser …. Dog fik vi brugt den lange tur på at indhente nattesøvnen vi aldrig fik, haha.
Én overnatning på Chateau Frans (det lyder som en fancy hotel, men er altså kun et hostel) i Frans Josef stod den på inden vi mandag morgen blev hentet af bussen igen og satte kursen mod vores final destination: Queenstown. Queenstown mødte os sidst på eftermiddagen, og vi blev indlogeret på vores hostel Pinewood Lodge. Her bestod hostlet af flere små huse bestående af flere værelser og et fælles køkken, bad og stue.

Queenstown er en hyggelig lille by med masser af liv og glade mennesker. Den er kendt for sit store natteliv som vi fik hilst på et par gange, blandt andet til Sankt Patricks dag, hvor næsten alle var klædt i grønt og der var pynt de fleste steder.

Tiden i Queenstown blev også brugt på ekstremsport i form af Canyon Swing samt NZ’s højeste bungy jump på 134 meter!

Begge dele var sygt fedt! Adrenalin suset som du får når du springer, det er helt fantastisk! Jeg er så glad for jeg gjorde begge dele, især 134 meters bungy. Jeg var ret nervøs inden, og selvfølgelig skulle jeg være den første af os fra der kender hinanden til at springe, men det var SÅ fedt. Det er helt sindssygt!! Wauw. Videoer ligger på facebook!

Desuden hyggede vi bare rundt i byen, kiggede i butikkerne, nød havnen og den dejlige sol der var alle dagene, og fik den kendte og populære FERG-burger, som kun fås her! HAPS den var lækker!!

Søndag morgen tog vi bussen til Wanaka, hvor vi blev hentet af Nick, hos hvem vi skal lave frivilligt arbejde i en uge. Han bor lige uden for Wanaka med sin kone Ann og deres tre børn Cara, Liam og Connor på henholdsvis 9, 14 og 16 år.  De er utrolig flinke, Nick er en meget venlig og glad mand!

Cara, ja, hende er der masser af gang i!

Vores første dag bagte vi chocolate truffles med Cara (er I vimmer de var gode!!!), og så hjalp vi med at drive får, samt med at give dem en form for medicin. Åh, hvor jeg elsker får. De er så søde, især lammene.

Mandag ordnede vi hvidløg, stilk og jord skulle fjernes, og ”blomsten” i toppen skulle sorteres fra til ny såning. Dette gjorde vi med radioen kørende i baggrunden imens vi nød den højtstående sol.

Nick lavede lækker lunch til os, som bestod af lækre grøntsager på et stykke ristet brød med smøreost.

Tirsdag stod den igen på hvidløg i den dejlige sol. Om eftermiddagen tog vi med Nick ind til Recycle og hjalp med at sortere pap, plastik, papri, dåser og glas. Efterfølgende var vi et smut med inde i byen, og blev derefter sat af ved Mt. Iron, hvor vi tog en gåtur op ad bjerget.

Smagte for første gang pumpkin pie, som var Nicks form for hurtig frokost, haha. Det var sygt lækkert.

Onsdag ordnede vi igen hvidløg, men  kun for nogen tid, så gik vi i gang med at gøre et af deres bede klar til såning! (Weiding)
Igen var vejret fantastisk: endnu en dag med sol, varme og skyfri himmel.

Torsdag hjalp vi med at gøre klar til markedet om eftermiddagen, så vi vejede bønner og salat og pakkede disse i poser, samt gjorde salat rent, så det var klar til at kunne sælges. Vi stod for madlavningen denne aften. Vores plan var at vi ville introducere dem for frikadeller, men de havde intet svinekød, så det måtte blive til hakkebøffer med bløde løg og kartofler med brun sovs, som ikke blev brun, da vi ingen kulør havde… Men godt smagte det, og til dessert havde vi lavet rødgrød med fløde, som var en stor succes – udtalen synes dog at være svær, haha.

Fredag eftermiddag, da vi var færdige med at arbejde, kom Fie og besøgte os for at tjekke om alt var vel. Efter aftensmad tog Simone og jeg i biografen med Fie og en der hedder Maja. Vi var i Cinema Paradiso, som Nick havde anbefalet os, da den inden for det næste halve år vil lukke. Det var en sjov oplevelse. Du kommer ind til vægge fyldt med plakater. Toilettets vægge var dækkede med plakater og et spejl med udseende som en sol prygede væggen.

Inde i salen var der diverse sofaer, flysæder og lænestole man kunne slænge sig i, og ikke mindst en bil, hvori man kunne sidde og få fornemmelsen af at være i drive-in, haha. Selvfølgelig placerede vi os i bilen! Midt i filmen blev der holdt en kort pause, hvor der var mulighed for at gå på toilettet eller købe en af deres nybagte cookies, mums.

I dag har vi ordnet lidt bede og hvidløg, og så begyndte det at regne! Første regnvejrsdag under vores besøg her.

Vi bruger aftenenerne på at spille kort og drikke te, Simone og jeg. Ellers spiller vi lidt med henholdsvis Liam eller Cara. At pjatte med de to har vi også gjort meget i, specielt med Liam! Haha. Åh, vi har haft det sjovt.
Vi har fået lækker mad alle dage, og varm frokost hver dag, for ikke at forglemme DESSERT hver dag, mmmmh! I could easily get use to that, haha. 

I dag er det tid til at sige farvel, og Simone og jeg drager på roadtrip! Det bliver mærkeligt at sige farvel, da vi har haft en virkelig god uge. 

Abel Tasman – kajak/vandretur.

Hi peeps!

Mandagen blev brugt på planlægning af turen til nationalparken Abel Tasman samt pakning til denne. Tirsdag morgen gik turen af sted mod Abel Tasman.

Vi blev hentet udenfor vores hostel kl. 7, og blev kørt hen til Kahu Kayaks, hvor vi skulle klargøre vores kajakker, have redningsveste samt overlay på. Da alt var pakket og klart blev vi sendt i vandet i vores tomandskajakker, og så var det ellers bare i gang med pagajerne for at få kajakken fremad. På mange af klipperne så vi en masse sæler, voksne som små. De var ufattelig søde, og sikke de kan brøle.

Først på eftermiddagen ankom vi til det sted, hvor vi skulle slå lejr for første nat. Alt blev hevet op af kajakkerne,  og da kajakkerne var blevet sat på plads og hevet væk fra stranden (så tidevandet ikke tager dem) var det frem med teltene. Hjemmefra havde vi fået hver vores kajakmakker og teltmakker for turen. Kamilla var blevet min kajakmakker, og Tobias min teltmakker. Vi fik hurtigt slået teltene op og afsat vores ting. Nogle var trætte og lagde sig til at sove, mens nogle af os andre valgte at vandre lidt rundt. Vi hen til noget der hedder Water Cove. Det gik stejlt op ad bakke, og på toppen var der en helt fantastisk udsigt! Derefter gik det en smule nedad igen og vi kom ud til stranden, hvor der var lidt klipper.

Drengene stod for dagens aftensmad, som var chili con carne, og om aftenen stod det bare på hygge.

Solen stod op, og det var tid til endnu en kajakdag. Vi sejlede på havet op langs kysten, og nogenlunde samme tid som dagen før nåede vi dagens lejr. Teltene blev igen slået op, og det var tid til en tur i vandet. På bunden var der masser af søstjerner at finde, og i vandet en masse små vandmænd, som satte sig i rækker som perlekæder. Disse gjorde at man følte det var som om der var gelé i vandet.

Vejret var perfekt, der var høj sol og vi hyggede os meget. Det ene pigeværelse lavede mad, og vi andre hyggede os i mellemtiden med et spil yatzy - som jeg vandt, of course!  Et andepar og to små søde fugle gjorde os selskab. Og en masse hvepse (aaarg!!).

De næste to dage stod på vandring. Første vandredag gik vi omkring 16 km., og dette involverede en helvedes masse bakker!! Damn. Vi overlevede til trods for at bakker og backpacker tasker ingen god kombination er.

Fredag stod den på mere vandring og dette tilbage til stedet, hvor vi startede tirsdag formiddag.

Alt i alt vandrede vi omkring 29 km! Seje? Jo tak!

Søndag morgen gik turen til Queenstown, men alt dette vil I høre mere om i næste indlæg!

So long!

Ultimate!

Ay mates!

2. uge med faget sport, adventure & performance blev, med hovedvægten på sport, brugt på frisbee spillet Ultimate. Vi blev inddelt i to hold, og hvert hold skulle finde frem til sine grundregler for, hvordan holdet skulle fungere. Der skulle uddeles roller til holdets medlemmer i form af en teamchef, anfører, mental træner, fysisk træner, og en teknisk/taktisk træner. Ikke mindst skulle holdet ved pressemødet sidst på dagen kunne frembringe sit nyt holdnavn. Vores hold blev døbt The Black Stingrays med mottoet: When it gets black, you know we’re back.

De kommende dage gik tiden med at træne frem til vores match torsdag aften.

Efter en masse træning, og små træningskampe imod modstander holdet, blev det torsdag eftermiddag, hvor The Black Stingrays og The Ultimates of Awesomeness skulle møde hinanden.

Det var super fedt, og alle var klar på at kæmpe for sit hold. Det var ret fedt at lære reglerne for Ultimate, som faktisk er et virkelig fedt spil. Det fangede mig meget, ja, faktisk blev vi alle ret betaget af det.

Det var en fed uge med masser af sport/motion, hvilket var rigtig rart. Desuden var nogle af os nede at træne i det lokale fitnesscenter hver dag også.  Ja, kom ikke her – aktive, dét er vi!

Weekend blev det og denne stod på roadtrip for Kamilla, Simone og jeg.

Vi lejede en bil og kørte fredag morgen sydpå mod Frans Josef, hvor vi ankom fredag sen eftermiddag. På vej ned havde vi Scott med, som er fra Canada.

Det var intet problem at vende sig til, at de her kører i venstre side af vejen. Men da alt kørte som smurt, kom vi alligevel ind i problemer. Vores batteri døde i Frans Josef. Grund: vi havde ved et uheld tændt lyset uden at vide det, så vi var gået fra bilen med lys, hvilket resulterede i, at vi måtte bruge 8 dollars på en jump starter. Da dette ikke var nok blev vi ret pinlig berørte, da åbenbart lyste ud af os, at vi ikke rigtig vidste, hvad vi skulle gøre med denne, for på restauranten på den anden side af gaden havde en flok fyre fået øje på disse tre hjælpeløse tøser, og én af dem begav sig ud i regnen for at hjælpe os – TAK!

Lørdag morgen gik turen til Fox Glacier. Vi var oppe at vandre på denne gletsjer, og det var en fantastisk oplevelse. Det var virkelig flot.

Senere drog vi mod Punakaiki for at se Pancake Rocks, som er en masse sten/klipper, som ligner pandekager stablet på hinanden. Her så vi solnedgangen og nød udsigten. Da solen var gået ned kørte vi videre, og søndag var vi nord på Sydøen igen og besøgte Golden Bay. I Golden Bay besøgte vi Wharariki Beach. Dette var noget af en oplevelse. Det var som at være på en øde ø. Der var helt stille på denne øde strand med klipper og klippehuler. Sæler var også at finde på stranden; små søde baby sæler pjattede rundt i vandet. 

Vi sov i bilen for at spare penge, hvilket fungerede fint i to nætter. Håndklæder, jakker og trøjer blev hængt op for vinduerne, og pandelamper blev taget frem for at have lys. Roadtrip var for fedt!