mandag den 27. februar 2012

Riding on the waves!


Fredag morgen gik turen til Mount Maunganui, som er en surfer by et par timer fra Rotorua. Her skulle vi lære at surfe, og havde dermed en weekend i surfboardets tegn.
Det var vildt fedt. Vi havde nogle rigtig søde instruktører, Jason og Martin, som skulle hjælpe os med at tæmme bølgerne. Desuden var ejerne af Hibiscus Surf School ligeså søde og meget venlige. Når folket omkring dig er så søde, giver det bare et ekstra boost til en fed weekend.
Mount Maunganui var en hyggelig by, som helt klart var præget af surfing; der var surf butikker über alles, drenge på skateboards, biler med surfboardet på taget etc.. Stemningen var dejlig, og faktum at vi havde vejret med os gjorde det ikke ringere. 

At lære at surfe er ikke det nemmeste, og det ser helt klart lettere ud end det er. Med det sagt vil jeg sige, at vi var ret godt, og på de tre dage lærte vi en del. Jeg fik i hvertfald en del ros af instruktørerne :o) hehe.

Anyways, det var en fantastisk weekend, selvom der i gruppen kom nogle skader hist og her den sidste dag. Jeg kan, uden at blinke, på stående fod sige, at det ikke er sidste gang jeg har surfet! Det var så fedt. Et sikkert minde, og noget af det fedeste jeg har prøvet! Desuden fik jeg trænet min frygt for at have hovedet under vand, uden at holde mig for næsen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar